Dynamisk geometriprogram

I et dynamisk geometriprogram kan du fx konstruere og undersøge figurer i planet og i rummet. Det er overskueligt og skaber begejstring hos eleverne, da de oplever at kunne tegne præcist, være kreative og nemt konstruere geometriske figurer, som med det samme bliver pæne. Dynamisk geometriprogram kan muliggøre alle elevers deltagelse i centrale stofområder i matematikken. Ved at mestre hjælpemidlet vil alle eleverne have optimale muligheder i at deltage i matematikundervisningen.

Et dynamisk geometriprogram kan ligeledes foretage målinger, beregninger og hjælpe med at konstruere geometriske figurer ved enkelte klik i værktøjslinjen på skærmen.

Det er oplagt at benytte et sådan program til eksperimenterende og undersøgende matematik fx kan det være oplagt til kreative undersøgelser af geometriske og matematiske fænomener på alle klassetrin – se eksempel.

Reklamer